REITAN CONVENIENCE DENMARK A/S' HANDELSBETINGELSER OG BRUGERVILKÅR FOR 'WWW.7-ELEVEN.DK' OG APPEN '7-ELEVEN DANMARK'

Version 5, opdateret 24.06.2024.

Nedenfor finder du de handelsbetingelser og brugervilkår, der er gældende for køb af varer og ydelser fra de enkelte 7-Eleven forretninger ("7-Eleven Forretning") som fremgår her og som formidles af virksomheden Reitan Convenience, CVR-nr. 15516046 (”RCD”) igennem hjemmesiden www.7-eleven.dk ("Website") og appen '7-Eleven Danmark' ("App") (Website og App tilsammen "Salgsstederne"). Du bedes omhyggeligt gennemgå disse vilkår, inden du benytter Salgsstederne. Når du godkender vilkårene, bekræfter du, at du har læst, forstået og accepteret indholdet af de nedenstående vilkår. Hvis du ikke godkender vilkårene, kan du ikke bruge eller afgive en ordre via Salgsstederne.

Disse handelsbetingelser gælder både for forbrugere og erhvervsdrivende. Hvor betingelser er særskilt gældende for henholdsvis forbrugere og/eller erhvervsdrivende, er dette anført.

Del 1 - Handelsbetingelser for 7-Eleven.dk Kuponshop

1. Priser og betaling

1.1 Alle priser på Salgsstederne vises i DKK og er inkl. moms.

1.2 Betalingen sker igennem betalings gateway Adyen over en krypteret forbindelse.

1.3 Den handlende modtager et betalingsadvis på den i ordren oplyste e-mailadresse efter købet er gennemført. Det endelige momsbeløb for handlen vil blive opgjort, når kuponernes gyldighed (fire måneder) er udløbet + 1 måned. RCD fremsender en opgørelse, hvori det anvendte antal kuponer fremgår og deraf det endelige momsbeløb for købet.

1.4 ”No cure, no pay”. Kuponerne har en gyldighed på fire måneder fra købsdatoen. Når gyldighedsperioden er udløbet, opgør RCD den endelige handel og sender en opgørelse til den i ordren oplyste e-mailadresse. Beløbet for eventuelt ikke-anvendte kuponer vil blive refunderet til samme betalingskort, som blev anvendt ved købet. RCD bestræber sig på at gennemføre opgørelsen inden for en måned efter endt gyldighedsperiode.

2. Betingelser for bestilling af kuponer (QR-koder)

2.1. Afhængig af tilgængelighed er det muligt at købe kuponer, i form af QR-koder, til et givent produkt eller et udvalg af produkter. Efter en given ordre på kuponer er gennemført, fremsendes kuponerne efter den valgte leveringsmetode.

  • Som link i en samlet CSV-/Excel-fil på den i ordren oplyste e-mailadresse.

  • Via mailservice, hvor du har oplyst, hvilke mailadresser kuponerne skal afsendes til.

  • Via SMS-service, hvor du har oplyst, hvilke telefonnumre vi skal sende kuponerne til. Bemærk at der ved denne service tillægges 0,30 kr. per SMS, på ordrens total.

RCD påtager sig ikke ansvaret for eventuelt fejltastede mailadresser eller telefonnumre. Dette ansvar påhviler den handlende.

2.2. Kuponerne er digitale og leveres jf. punkt 2.1. Alle leveringsmetoderne giver dog mulighed for at tilgå et link, hvor man kan downloade kuponerne. Dette link er gyldigt i syv dage fra købsdatoen for kuponerne. Efter syv dage skal linket downloades igen. Dette gøres ved at logge ind på www.7-Eleven.dk/kupon og anmode om, at et nyt download-link sendes. Login kræver OrdreID (sendt via e-mail) og telefonnummer, som er specificeret ved købet af kuponerne.

2.3. Kuponerne kan indløses i alle 7-Eleven Forretninger i Danmark til køb af en forudbestemt vare ved fremvisning og scanning af QR-koden, der fremgår af kuponen. Værdien af kuponen er knyttet til det eller de pågældende produkter, som fremgår ved køb. Hver enkel kupon er gyldig én gang, eller indtil kuponen er fuldt indløst og må kun anvendes til det/de viste/oplyste produkter på kuponen.

2.4. Værdien på kuponen krediteres straks ved scanning af QR-koden i 7-Eleven butikken

2.5. Kuponerne har en gyldighed på 4 måneder fra købsdatoen. Kuponernes udløbsdato vil altid fremgå af den enkelte kupon.

2.6. Forbrugere (dvs. personer, der i forhold til brug af Salgsstederne hovedsageligt handler uden for sit erhverv) kan inden kuponens udløb og i en periode i op til dé fire måneder for kuponens udløb anmode RCD om, at kuponens restværdi indløses til pålydende værdi. Udbetaling af restværdien sker hos RCD. RCD's kontaktoplysninger fremgår af afsnit 11. Erhvervsdrivende kunder kan ikke få kuponernes restværdi indløst til pålydende værdi, jf. betalingslovens § 6, stk. 2, jf. § 96, stk. 2.

2.7. Der er ingen øvrige gebyrer forbundet med køb og anvendelse af kuponerne.

3. Fortrydelsesret

3.1 RCD yder en fortrydelsesret til erhvervsdrivende kunder på afgivne ordrer. Denne følger forbrugerens, se afsnit 3.2.

3.2 Forbrugere (dvs. personer, der ift. brug for Salgsstederne hovedsageligt handler uden for sit erhverv) har fortrydelsesret iht. forbrugeraftalelovens regler, hvorefter der for forbrugere gælder en fortrydelsesret på 14 dage fra levering af varerne/kuponerne, uden at der skal gives begrundelse herfor. For at udøve fortrydelsesretten skal du informere RCD med en utvetydig erklæring om din beslutning om at fortryde og annullere din ordre.

Kontaktoplysninger: Reitan Convenience Denmark A/S CVR-nr. 15516046 Buddingevej 195 2860 Søborg Tlf. 39 47 84 84 Eller via vores Kundeservice

Du kan i den forbindelse gøre brug af den nedenfor viste fortrydelsesretsformular, men dette er ikke obligatorisk.

Eksempel på fortrydelsesformular:
Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende.

- Til Reitan Convenience Denmark A/S, CVR-nr. 15516046, Buddingevej 195, 2860 Søborg:
- Jeg/vi (*) meddeler herved, at jeg/vi (*) ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min/vores (*) købsaftale om følgende varer (*)/levering af følgende tjenesteydelser (*)
- Bestilt den (*)/modtaget den (*)
- Forbrugerens navn (Forbrugernes navne)
- Forbrugerens adresse (Forbrugernes adresse)
- Forbrugerens underskrift (Forbrugernes underskrifter) (kun hvis formularens indhold meddeles på papir)
- Dato (*) Det irrelevante alternativ streges ud.

For at overholde fortrydelsesfristen er det tilstrækkeligt, hvis du sender en besked om, at du udøver fortrydelsesretten, inden fortrydelsesperioden udløber.

Til tilbagebetalingen bruges den samme betalingsmetode, som du brugte til den oprindelige transaktion.

4. Reklamationsret

4.1. Forbrugere har i henhold til købelovens mangelsregler to års reklamationsret fra modtagelse af varen. Opdager du en fejl ved varen, skal du dog inden for rimelig tid skriftligt underrette 7-Elevens Kundeservice herom, idet du i modsat fald fortaber retten til at reklamere. Reklamationer inden for to år regnes altid for at være foretaget inden for rimelig tid. Har du ikke senest to år fra modtagelsen reklameret over en fejl i varen, fortaber du som udgangspunkt retten til at reklamere.

4.2. For erhvervsdrivende gælder en reklamationsret på 1 år.

5. Ansvar

5.1. Forbrugere 5.1.1 7-Eleven Forretningen er kun ansvarlige over for dig for misligholdelse såfremt misligholdelsen kan tilskrives forsætlige forhold eller grov uagtsomhed. I alle andre tilfælde er 7-Eleven Forretningens ansvar fraskrevet (se dog pkt. 5.3 nedenfor).

5.1.2. 7-Eleven Forretningen er under ingen omstændigheder ansvarlige for indirekte tab og/eller følgeskader. 7-Eleven Forretningens ansvar over for dig er i videst muligt omfang begrænset til den samlede beløbsværdi af den kontrakt/ordre i forbindelse med hvilken skaderne eller tabene er opstået.

5.1.3. 7-Eleven Forretningens erstatningsansvar for skader på liv, lemmer eller helbred og i henhold til produktansvarsloven og andet obligatorisk ansvar i henhold til gældende lovgivning berøres ikke af begrænsningerne og ansvarsfraskrivelserne i dette afsnit 5.

5.2. Erhvervsdrivende 5.2.1. 7-Eleven Forretningen er kun ansvarlige over for dig for misligholdelse såfremt misligholdelsen kan tilskrives forsætlige forhold eller grov uagtsomhed. I alle andre tilfælde er 7-Eleven Forretningens ansvar fraskrevet (se dog pkt. 5.6 nedenfor).

5.2.2. 7-Eleven Forretningen er under ingen omstændigheder ansvarlige for indirekte tab, herunder tidstab, avancetab og driftstab og følgeskader.

5.2.3. 7-Eleven Forretningens erstatningsansvar for skader på liv, lemmer eller helbred og i henhold til produktansvarsloven og eventuelt andet obligatorisk ansvar i henhold til gældende lovgivning berøres ikke af begrænsningerne og ansvarsfraskrivelserne i dette afsnit 5.

6. Lovvalg og værneting

Disse handelsbetingelser og deres fortolkning er underlagt dansk lovgivning (dog undtaget CISG). Tvister som måtte opstå på baggrund af disse betingelser, skal afgøres ved de almindelige danske domstole med Retten i Lyngby som første instans.

7. Ændringer

7.1. Disse handelsbetingelser træder i kraft på den øverst på siden anførte dato.

7.2. For bestemmelser vedrørende forbrugere vil begrænsninger i kunderettigheder og væsentlige ændringer i disse handelsbetingelser kun ske efter forudgående varsel. Såfremt du ikke accepterer ændringerne, kan du opsige ethvert aftaleforhold og brug af Salgsstederne med øjeblikkelig virkning. Eventuelle mindre ændringer kan gennemføres udelukkende ved en meddelelse på Salgsstederne, mens ændringer, der er gunstige for dig, kan gennemføres uden varsel. Hvis du gør indsigelse mod anvendelsen af handelsbetingelserne i den til enhver tid gældende version, kan RCD lukke for din adgang til Salgsstederne.

7.3. For bestemmelser vedrørende erhvervsdrivende vil disse træde i kraft på den øverst i politikken anførte dato. RCD kan til enhver tid ensidigt opdatere disse betingelser. Hvis dette sker, vil RCD offentliggøre den ændrede version her og ændre datoen for ”sidst opdateret” øverst i politikken.

7.4. Du kan finde den aktuelle version af disse handelsbetingelser på Salgsstederne.

8. Dataansvarlig og kontaktoplysninger

RCD og 7-Eleven Forretningerne er dataansvarlige og bærer ansvaret for, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med gældende lovgivning. Du kan finde oplysninger om RCDs håndtering af persondata i RCDs privatlivspolitik, som kan tilgås her. Du kan finde oplysninger om 7-Eleven Forretningernes håndtering af persondata i 7-Eleven Forretningernes privatlivspolitik, som kan tilgås her.

9. Klager

9.1. En klage fra en forbruger over de varer eller tjenesteydelser, der købes hos 7-Eleven Forretningerne, som ikke kan løses i mindelighed, kan indgives til Nævnenes Hus, der sekretariatsbetjener Mæglingsteamet for Forbrugerklager og Forbrugerklagenævnet, beliggende i Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg. Du kan indgive en klage ved hjælp af klageportalen: https://naevneneshus.dk/

9.2. 7-Eleven Forretningen er hverken villige eller forpligtet til at deltage i tvistbilæggelsesprocedurer ved et forbrugerklagenævn.

9.3. Forbrugere kan også benytte EU-kommissionens klageportal, som hovedsageligt er relevant for forbrugere med bopæl uden for Danmark.

10. Diverse

10.1. Hvis en eller flere bestemmelser i disse handelsbetingelser bliver ugyldige eller uvirksomme på et senere tidspunkt, påvirker dette ikke gyldigheden af de resterende bestemmelser.

11. Kontaktoplysninger

11.1. Hvis du er utilfreds med eller har spørgsmål til ovenstående, er du altid velkommen til at kontakte RCD på:

Reitan Convenience Denmark A/S CVR-nr. 15516046 Buddingevej 195 2860 Søborg Tlf. 39 47 84 84 Eller via vores Kundeservice

11.2 RCD er registreret ved Finanstilsynet, der er den relevante tilsynsmyndighed i relation til QR-koderne i overensstemmelse med gældende lovgivning. RCD's registrering ved Finanstilsynet kan findes på Finanstilsynets hjemmeside ved følgende link.

12. Aftalepart

12.1. RCD står for drift af Salgsstederne, men er ikke ansvarlig for driften af de enkelte 7-Eleven Forretninger. Disse drives af uafhængige franchisetagere som individuelt er ansvarlige for opfyldelsen af din ordre samt leveringen heraf. De enkelte forretninger og deres telefon nummer kan findes her.

Del 2 - Brugervilkår for Salgsstederne

I tillæg til alle generelle bestemmelser ovenfor, gælder følgende særlige brugervilkår for brug og adgang til hjemmesiden www.7-eleven.dk ("Website") og appen '7-Eleven Danmark' ("App") (Website og App tilsammen "Salgsstederne"):

1. Brug af Salgsstederne

App 1.1. For at anvende Appen skal der oprettes en brugerkonto. I denne forbindelse angives forskellige kundeinformationer såsom navn, leveringsadresse og kontaktdetaljer. Brugeren er ansvarlig for at sikre, at deres data til enhver tid er opdaterede og korrekte.

1.2. Ved anvendelse af Appen bekræfter du, at du er fyldt 13 år. Forældre og værger er ansvarlige for børn under 18 år, som bruger Salgsstederne.

Website 1.3. For at anvende Websitet kan der oprettes en brugerkonto, dette er dog ikke et krav for anvendelse af Websitet. Såfremt der oprettes en brugerkonto, vil der i den forbindelse angives forskellige kundeinformationer såsom navn, leveringsadresse og kontaktdetaljer. Brugeren er ansvarlig for at sikre, at deres data til enhver tid er opdaterede og korrekte.

1.4. Brugeren er ansvarlig for at forhindre uautoriseret adgang til brugerkontoen på Salgsstederne, herunder log-in informationer. Manglende overholdelse heraf indebærer, at brugeren hæfter for alle uautoriserede transaktioner på brugerkontoen, medmindre dette ikke kan tilskrives fejl fra brugerens side.

1.5. Brugeren må ikke (i) tilgå brugerkontoen på anden måde end via de adgangsmetoder, som stilles til rådighed af RCD, (ii) bruge eller forsøge at bruge en anden persons brugerkonto og/eller få adgang til eller bruge en anden persons personlige betalingsdata, eller (iii) oprette en brugerkonto ved hjælp af en falsk identitet eller en anden persons identitet.

1.6. Brugeren accepterer at informere RCD straks, hvis brugeren bliver opmærksom på uautoriseret brug af dennes brugerkonto.

1.7. RCD vil bestræbe sig på at sikre, at Salgsstederne er tilgængelige, men påtager sig intet ansvar herfor, idet afbrydelser/fejldrift af kortere og længere varighed kan forekomme uden varsel.

2. Opsigelse og blokering af adgang

2.1. Du kan til enhver tid lukke din brugerkonto (og dermed opsige dit aftaleforhold med RCD) inde på brugerkontoen. Der opkræves ingen gebyrer ved brugerens opsigelse af aftalen.

2.2. RCD kan opsige aftaleforholdet med dig og hermed slette brugerkonti ved at give to (2) ugers varsel via e-mail til den e-mailadresse, som du har angivet i din brugerkonto.

2.3. Ordrer, der endnu ikke er blevet behandlet, berøres ikke af opsigelse i henhold til de forudgående bestemmelser.

2.4. RCD kan diskretionært midlertidigt eller permanent lukke brugerkonti med det samme og uden varsel, hvis der konstateres eller mistænkes overtrædelser af handelsbetingelserne og/eller disse brugervilkår for Salgsstederne. Du vil blive orienteret om en eventuel lukning, samt eventuelt varighed og begrundelse herfor. Lukkede brugerkonti må ikke anvendes til at aflægge ordrer.

3. Rettigheder til Salgsstederne

3.1. RCD ejer alle rettigheder til Salgsstederne. Billeder, symboler eller produktbeskrivelser i Salgsstederne, må ikke anvendes uden udtrykkeligt samtykke fra RCD.

3.2. Du modtager hermed en ikke-eksklusiv, ikke-licenserbar og ikke-overdragelig ret til at bruge Salgsstederne på midlertidig basis, som til enhver tid kan tilbagekaldes, til at købe varer i henhold til handelsbetingelserne og disse brugervilkår for Salgsstederne. Ved "brug" forstås enhver permanent eller midlertidig gengivelse af Salgsstederne i objektkode ved lagring, indlæsning, udførelse eller visning med henblik på kørsel af Salgsstederne på en slut enhed.

3.3. Du accepterer, at du ikke må overdrage, kopiere, ændre, dekompilere, opbryde, foretage 'reverse engineering' på eller på anden måde ændre Salgsstederne. RCD er ikke forpligtet til at vedligeholde, opdatere, supportere, eller på anden måde ændre Salgsstederne eller rette fejl i Salgsstederne.

3.4. RCD har til enhver tid ret til at ændre Salgsstederne eller ophøre med at stille Salgsstederne til rådighed.